Pœdagogisk metode

Steinerskolens pædagogik bygger på børns forskellige behov på forskellige alderstrin og på at stimulere barnets egen nysgerrighed og kreative evner. Børnene lærer ikke kun med hovedet, men med hele kroppen: den lille tabel klappes, hoppes, synges og trampes.

Et særligt kendetegn ved steinerskolen er, at de kreative og de boglige fag er lige-værdige. De supplerer hinanden i barnets udvikling og skaber et engagement igennem skoleforløbet. Børn har en medfødt kreativitet, som må vedligeholdes og stimuleres i skolen.

Tegning, maling, modellering, musik og skuespil er integreret i undervisningen og tjener til at levendegøre og intensivere stoffet. Hensigten er ikke at gøre eleverne til ”kunstnere” men at skærpe iagttagelsen, styrke elevernes selvtillid og udvikle sociale kompetencer som f.eks. samarbejde og indlevelse.

I Steinerskolen findes stort set ingen lærebøger (se ”Hvor er lærebøgerne?”). Undervisningen foregår ved, at læreren gennemgår stoffet. Det sker på basis af en generel læreplan (se ”Læreplan”) - dog tilpasset tiden og den enkelte klasse.  Børnene skriver, maler og tegner selv deres lærebøger ud fra lærerens undervisning. I de større klasser søger børnene desuden deres viden fra forskellige kilder: bøger, aviser, elektroniske medier etc. Børnenes arbejdshæfter får derved karakter af lærebøger (se ”Periodehæfter”).

Denne form for undervisning giver ofte en bedre tilegnelse af stoffet end hvis man støtter sig på lærebøger.  Den baserer sig på den levende fortælling og på børnenes egen bearbejdning af stoffet i periodehæfterne – stoffet bliver deres ”ejendom”.