Tilsynserklæring 2011-2012

Tilsynserklæring 2011-2012

Rudolf Steiner Skolen i København, Skolekode: 101533

Tilsynsførende: Ove Frankel .

Genvalgt for 4 år i 2010. Vælges ny tilsynsførende i 2014 skal vedkommende være certificeret fra begyndelsen.

Tilsynsbesøg: 5. 6. og 12. marts 2012

Overværet undervisning:

Hele skolen: Morgensang, recitation, brandøvelse.

8. klasse: Historie, teknologi, dansk og engelsk.

6. klasse: Naturfag, geografi og dansk.

Møde med skoleleder og enkelte lærere om skolens tilrettelæggelse af undervisning og evaluering.

Der har desuden været samarbejde om at gennemføre folkeskolens afgangsprøve i nogle fag i sidste års 8. klasse, og jeg har fungeret som 'extern censor' i skriftlig dansk.

Jeg har valgt at anskue tilsynet fra to sider:

1: Den 'lovpligtige': Er elevernes kompetencer i fagene dansk, matematik og engelsk på niveau med, hvad man forventer i en folkeskole.

2: Kan dette opnås ved at styrke Steinerskolens egenart?

Indledning:

De sidste år har jeg indledt min mundtlige fremlæggelse af tilsynsrapporten med en betragtning over den klingende glade stemning, der kom mig i møde på gangene og i klasserne, især fra eleverne men også fra lærerne.

Denne indledning kommer ikke i år. For der var ingen glæde eller munterhed at mærke.

Dette er ikke en detaljeret analyse af årsagerne hertil, men blot nogle af de iagttagelser, jeg som erfaren lærer har gjort. Det mest påfaldende er jeg nødsaget til at fortælle åbent. Fordi det er kritisk. Og rettes der ikke op på forholdene hurtigt, vil skaderne kunne aflæses i elevernes udvikling.

En 'Waldorfskole' har påtaget sig det ansvarsområde at praktisere og udvikle Rudolf Steiners pædagogik.

For at kunne dette skal skolen være selvforvaltende. Det var et kernepunkt i Rudolf Steiners opbygning af 'Waldorfskolen'.

Men med de administrative regler og komplekse byrder, der i dag er pålagt friskoler i Danmark, er det nærliggende at vælge en administrativ leder. Men dette bør ske for at frisætte kræfter således at skolen og lærerne kan være pædagogisk selvforvaltende.

Her på skolen er selvforvaltningen – også den pædagogiske - sat på stand-by. Undervisningen og pædagogikken er ved at lide under, at lærerne gentagende gange oplever advarsler om opsigelse eller bortvisning.

Der var ingen glæde at spore i gangene. En trykket, nervøs stemning og u-begejstret undervisning, som formelt var i orden, men uden begejstrede nærvær.

Jeg påpeger dette, fordi jeg stadig tror på, at denne skole er en lærende organisme, som i åbenhed kan løse problemerne og høste nye sociale erfaringer, som er vigtige i vor tid.

Forbemærkning:

Som eksamens- og karakterfri skole er det vigtigt, at skolen vedligeholder og udvikler procedurer for at sikre at undervisningen er relevant i forhold til:

- læreplanen (både den der er offentliggjort på skolens hjemmeside og den, der findes i flere udgaver som Steinerskolens lærerplan (Stockmeyer, von Heydebrandt mv.)

- den enkelte elevs standpunkt og alder.

- de krav, skolen som friskole skal leve op til efter dansk lovgivning.

- at give den enkelte elev en tydelig oplevelse af egne fremskridt og kunnen.

Skriftlige vidnesbyrd er hovedhjørnestenen i skolens evaluering. Vidnesbyrd (for 5. klasse 2011) er opbygget således, at der først gives en glimrende og indlevet beskrivelse af stof, der er arbejdet med i faget. Derpå følger en ganske oplysende beskrivelse af elevens udvikling og standpunkt i faget. Vidnesbyrdene er både anerkendende og vejledende, og de udtrykker sig forståeligt og forholdsvist præcist om elevens standpunkt.

Der arbejdes videre med vidnesbyrd og sidst på dette skoleår udarbejdes vidnesbyrd til den enkelte elev i 4. 6. og 8. klasse.

Til dette arbejde bidrager jeg gerne med råd og inspiration som en del af tilsynsarbejdet.

Den jævnlige tilbagemelding om elevens kunnen sker ved den daglige kontakt, og mere konkret ved elevernes frembringelser i de kunstneriske og håndværksmæssige fag og ved periodehæfter og andre skriftlige arbejder i de teoretiske fag.

Alt dette materiale har også stået til min rådighed ved tilsynet.

På baggrund af mine iagttagelser af skolens planlægnings- og evalueringspraksis er det nødvendigt at påpege at der skal indføres nogle forbedringer:

1: Den skriftlige evaluering af 'periodehæfter' er et tidkrævende arbejde, der skal udføres sideløbende med den daglige undervisningsplanlægning og gennemførelse. Derfor hænder det, at eleverne først får deres tilbagemelding for længe efter, de har afleveret dem. For at rette op på dette har jeg anbefalet at ændre skemalægningen, så rette- og tilbage¬meld¬ings¬ arbejdet indgår som en del af de skemalagte aktiviteter.

2: At man i vidnesbyrdene fortsat arbejder med 'Blooms Taxonomi'.

3: At de læreplaner, der er at læse på skolens hjemmeside opdateres ud fra vidnesbyrdenes fagbeskrivelser og ud fra andet arbejde med det faglige indhold. Der er megen inspiration at hente fra fagbeskrivelser på andre Steinerskolers hjemmesider.

(på skolens hjemmeside er læreplanerne mindre fyldestgørende end f. eks. dem i 5. klasses vidnesbyrd. F. eks. mangler faget matematik helt)

4: At skolen holder regelmæssige 'Månedsfester' med opførelser og udstillinger, hvor eleverne viser og anvender det, de har arbejdet med i klasserne.

5: At skolen fortsat arbejder med folkeskolens afgangsprøver, både for at lærerne detaljeret kan kende kravene og for at styrke elevernes læring og selvtillid. (Sidste års afgangsklasse (8.kl.) havde gode erfaringer med at gennemføre dele af fsa. med et godt resultat, der også var motiverende for eleverne)

6: At det, der står på skolens hjemmeside om lærerevaluering også er sandt.

4) Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk.

Dansk:

Jeg overværede 8. klasses gruppearbejder om samfundsforhold før og efter den industrielle revolution. Trods nogen usikkerhed om hvad opgaven egentlig skulle munde ud i, tog eleverne fat i den omfattende samling litteratur, de havde hentet på biblioteket nogle dage i forvejen. Med hjælp fandt de afsnit i bøgerne, læste dem og tog noter, så de havde materiale til grupens fremlæggelse.

8. klasse arbejdede med 'Den industrielle Revolution', hvor de skulle gengive både biografisk stof og gennemskue tekniske nyskabelser og deres lokale samfundsmæssige betydning. De havde tegnet portrætter af udvalgte fysikere og skildret deres biografi med tekster på 1-2 sider. Formuleringerne var klare og indholdet ikke altid særligt logisk.

(F. eks. fremgik det ikke hos alle, at Volta havde noget med elektricitet at gøre.)

6. klasse havde læst bøger, som de havde skrevet referater af og fine anmeldelser til. De læste anmeldelserne op for klassen og modtog passende applaus.

Jeg har desuden gennemset en række skriftlige arbejder, s.k. hovedfagshæfter fra 6. og 8. klasse. Også her er det sproglige niveau ganske pænt: Eleverne kunne beskrive præcist, ortografien var hos de fleste næsten fejlfri, sætningerne enkle og klare og teksten blev suppleret glim¬rende af tegninger om emnerne.

Min vurdering er, at eleverne generelt behersker dansk både som udtryksmiddel og som kommunikationsform, på linje med hvad man forventer af folkeskolens tilsvarende klassetrin.

Regning/matematik.

8. klasse: bedømt ud fra elevernes skriftlige arbejder (blækregning og periodehæfter) er pensum og forståelse af stoffet helt på linje med det, der kræves for at løse opgaver til fsa.

Generelt viser hæfter og opgaver, at eleverne kan anvende de relevante matematiske metoder, og at de har forståelse for sammenhængen mellem matematiske og geometriske udtryk.

8. klasse havde netop afbrudt en fysikperiode, fordi der overraskende for den nye lærer ikke var materialer til at gennemføre de ret enkle forsøg, der er afgørende for en fæomenologisk fysikundervisning.

Eleverne i 6. klasse kunne regne og gengive enkle talopgaver. De beherskede nogenlunde regning med brøker og decimaltal.

Min vurdering er, at eleverne lever op til de færdigheder, man kan forvente af tilsvarende elever i folkeskolen.

Engelsk:

Der undervises i engelsk fra 1. klasse, og eleverne har et naturligt forhold til engelsk. Eleverne i 8. klasse kan læse en engelsk tekst op ' fra bladet', de kan gengive dens indhold på engelsk og levere en næsten flydende oversættelse.

Det er min vurdering, at elever, der har gået på skolen siden 1. klasse, har glimrende færdigheder i engelsk som fuldt ud lever op til,, hvad der kan forventes i folkeskolen. De elever, der er kommet til senere bliver der opmærksomt taget hånd om, så de kan nå et tilfredsstillende niveau.

5) Tilsynets vurdering af, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvur-dering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Det samlede undervisningstilbud er meget bredt, idet der ud over de 'sædvanlige' fag undervises i både kunstneriske, håndværksmæssige og sproglige fag gennem hele skoleforløbet.

Skolen praktiserer et bredt udvalg af metoder som rejser (Oslo), udflugter, museumsbesøg, teaterafte¬ner, gæstelærere mv. som gør undervisningen alsidig og varieret.

I den daglige undervisning fordres der et stort selvstændigt arbejde af eleverne: De skal selvstændigt skrive og udforme referater af undervisningen mv, hvilket giver dem fær-digheder i både at lytte, huske og gengive stoffet på varierende måder.

Der anvendes ikke IT i undervisningen. Til gengæld lægges der megen vægt på, at eleverne er opmærksomme på udformningen af deres arbejder både kunstnerisk og håndværksmæssigt. Der er således tale om at de s.k. periodehæfter både har det rette og relevante faglige indhold og en integreret kunstnerisk udformning med tegninger, farver mv.

Den naturvidenskabelige undervisning er fænomenologisk, som f. eks. lyslæren i 6. klasse: Eleverne kunne anvende begreberne polaritet og kontrast - også når det gælder farver, men de får (i underskolen) ikke indføring i teorien om lysets bølgelængder mv.

Sådanne markante forskelle i undervisningsstof bør også fremgå af skolens hjemmeside.

Den brede vifte af fag og metode bevirker, at eleverne er åbne og videbe¬gærlige helt op til 8. klasse. Dette er stærkt medvirkende til at de faglige kompetencer i 'tilsynsfagene' fuldt ud er på højde med, hvad der kan forventes af elever på tilsvarende klassetrin i folkeskolen, selv om det faglige indhold på nogle områder adskiller sig fra folkeskolens.

6) Tilsynets vurdering af, om skolen overholder kravet i lovens • 1, stk. 2, 4. pkt., om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

I lighed med tidligere år er det min vurdering, at skolen på glimrende måde forbereder eleverne til at deltage i et frit, demokratisk samfund.

Tilsynsførende

Ove Frankel

Tilsynserklæringen i PDF kan hentes her.