Lærere kan lære af ny hjerneforskning - Folkeskolen.dk 13. december 2011

"Det er tankevækkende, at det fag (musikfaget, red.), der i den grad kan sætte gang i al læring, stort set er ikke-eksisterende i folkeskolen", siger læge og hjerneforsker Kjeld Fredens.

Af: Lise Frank

Jo bedre arbejdshukommelse. Jo bedre evne til at lære. Det er den håndfaste konklusion blandt hjerneforskere herhjemme og i udlandet. Og den gode nyhed er, at arbejdshukommelsen kan trænes, så også elever med ADHD kan gøre store læringsmæssige fremskridt. Men først skal lærerne lære, hvordan man arbejder med elevernes hukommelse, siger læge og hjerneforsker Kjeld Fredens.

Arbejdshukommelsen, der betegner mødet mellem kort- og langtidshukommelsen, er den vigtigste forudsætning for læring. Arbejdshukommelsen er målbar og vil med sikkerhed kunne sige noget om, hvor nemt eller svært en elev vil have ved at tilegne sig viden op igennem uddannelsessystemet.

Fra Politiken 12. december 2010

AF Anne Andersen

Laura er ikke i tvivl. Selvfølgelig skal hun lave de fleste af sine julegaver selv. Præcis som hun plejer.

På bordet foran hende ligger, hvad der måske bliver årets første. En lysskærm af karton og silkepapir, som glimter smukt, når en flamme danser bag den.

»Folk bliver så glade. De ved, at jeg har tænkt specielt på dem og brugt meget tid på netop deres gave«, siger hun, mens hun limer silkepapir på motivet – et juletræ med stjerne i toppen, pyntekugler og stjernekastere på grenene.

Julegaveværkstedet på Steinerskolen på Amager er godt i gang. Ved tre langborde i SFO’ens stue vokser kreativiteten ud i hele rummet gennem flittige fingre, og denne dag er det 1., 2. og 3. klasse, der har fundet juleremedierne frem.

Et hjerteligt sted på Amager - Amagerbladet 16. marts 2009

Flemming Pless er i Ørådet og skriver om en Rudolf Steiner skole på Amager.

Mandag den 16. marts 2009, 22:46

Ude på Amager, derude, hvor Engvej næsten løber ud i Park Hotel, ligger der en friskole. Jeg havde ikke lagt mærke til den før end for et halvt år siden, men siden er jeg kommer der med jævne mellemrum. Jeg er nemlig blevet skolevikar på en Rudolf Steiner skole. Og det er noget det mest fornuftige, jeg længe har foretaget mig. Og når jeg siger det, så er det, fordi jeg har lidt erfaring med at være vikar på andre skoler. Og ikke for at skose det ellers så udmærkede arbejde, der gøres på mange folkeskoler, så må jeg sige, at det er mere end lønnen værd at komme på den her skole. Ja, jeg vil drive det så langt til at sige; det er en udsøgt fornøjelse at få lov til at komme i ny og næ og prøve kræfter med pædagogikken i Rudolf Steiner regi.

Steiner-elever har succes – Jyllandsposten januar 2005

Af LAURITS NANSEN

Trods en anderledes pædagogik klarer eleverne på landets Rudolf Steiner-skoler sig godt på jobmarkedet og på videregående uddannelser, viser undersøgelse. Men skolerne frygter indgreb fra regeringen.

Der bliver flettet pile, strikket huer og spillet fløjte i en grad, der er helt uhørt i den danske folkeskole. Alligevel klarer eleverne på landets 19 Rudolf Steinerskoler sig godt på jobmarkedet og på de videre uddannelser i forhold til eleverne i folkeskolen. Det viser en undersøgelse, som konsulentfirmaet Credo Consult har foretaget for Sammenslutningen af Rudolf Steiner Skoler i Danmark. »Undersøgelsen viser, at otte af ti tidligere elever enten er i arbejde eller under uddannelse. Samtidig gennemfører de studierne på kortere tid og tager oftere en videregående uddannelse end eleverne i folkeskolen,« siger Jeppe Flummer, talsmand for Rudolf Steinerskolerne. Niels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet, finder undersøgelsen interessant. »Steinerskolerne er ofte blevet beskyldt for at være for kreative og for at gøre for lidt ud af fagligheden. Men resultaterne viser, at den anderledes pædagogik virker. Det sår tvivl om, hvorvidt flere test og karakterer er vejen til dygtigere elever,« siger han.

Diagnosen er rigtig - kuren er forkert - Kristeligt Dagblad januar 2005

Af Morten Mikkelsen

FAGLIGHED I SKOLEN

Der er grund til at tage det alvorligt, når læsefærdighederne falder og uroen stiger blandt skolebørn. Men spørgsmålet er, om problemet kan løses med flere prøver, siger Rudolf Steiner-skolernes talsmand, Jeppe Flummer.

Måske er løsningen på danske skolebørns læsevanskeligheder ikke at øge læseundervisningen i skolen og teste læsefærdigheder på hvert andet klassetrin, men at forlænge forældres barselsorlov og diskutere, hvor meget tid små børn bør bruge foran tv og computer.

Forslaget kommer fra Jeppe Flummer, lærer på Rudolf Steiner Skolen i Århus og talsmand for de i alt 19 friskoler, der bygger på filosoffen Rudolf Steiners (1861-1925) antroposofiske livssyn og den såkaldte Waldorf-pædagogik, som især er udbredt i Schweiz, Østrig og Tyskland. Herhjemme har Rudolf Steiner-skoler traditionelt haft et image, som omtrent svarer til statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) berømte nedsættende betegnelse "rundkredspædagogik". Men som omtalt her på siden viser en undersøgelse fra konsulentfirmaet Credo Consult, at trods de meget anderledes metoder, Steiner-skolerne gør brug af, så bliver resultatet en flok dimittender, som er yderst veludrustede til kampen i job- og uddannelsesjunglen. Og ifølge Jeppe Flummer skyldes det ikke bare, at børnene kommer fra velstillede og akademiske hjem, men at de har fået en undervisning, som giver dem lyst til det, de kaster sig ud i.