Økonomi

PDFUdskrivEmail

oekonomiSteinerskolen i København er en friskole og modtager offentlig støtte efter friskoleloven. Denne dækker imidlertid kun en del af driften og skolen må derfor supplere med forældrebetaling – eller skolepenge. Pr. 1. august 2011 udgør skolepengene 1.180 kr. pr. måned. Har man 2 børn i skolen er taksten for det andet barn 1.000 kr. pr. måned. Det tredje og de følgende børn er gratis. Skolepenge betales 11 måneder om året (juli er betalingsfri måned).

Der ydes også rabat hvis der er søskende i skolens børnehave, Soria Moria. Rabatten gives til det ældste barn og er den samme som for søskende på skolen. Skolepengene er pristalsreguleret, hvilket betyder at der vil være en mindre stigning hvert år i januar/februar.

Der vil være mulighed for at søge reducerede skolepenge, hvilket afhænger af familiens økonomi. Kontakt kontoret for nærmere oplysninger.

Indskud For at en elev kan optages endeligt på skolen, skal der betales forældreindskud. Indskuddet udgør for forældrepar 25.000 kr. I praksis sker det ved, at man enten indbetaler direkte til skolen eller optager et afdragsfrit lån i Merkur Bank og forrenter lånet så længe man har børn på skolen. Forrentningen (ca. 650 kr i kvartalet) er altså en del af forældrebetalingen, som er afstemt efter det. Indskuddet får man tilbage efter gældende regler, når barnet går ud af skolen, og kan altså betragtes som et lån fra forældrene til skolen. Herved lettes skolens lånebehov.

Violinundervisning er obligatorisk fra 3. klasse. I 3. klasse er undervisningen gratis, men der skal lejes et instrument, hvis eleven ikke selv har en violin.  Fra 4. kl. og opefter skal der betales for undervisningen: 400 kr. pr. måned i 10 måneder.

Skolefritidsordningen (SFO) er åben for børn fra børnehaveklassen til 3. klasse. Vores SFO koster 695 kr. pr. måned pr. barn. Tilmelding er bindende for hele året da skolen ellers mister det offentlige tilskud for hele året. Der er ingen søskenderabat i SFO’en.

SFO-madordning. Hver eftermiddag serveres der en vegetarret tilberedt af sunde råvarer, så vidt muligt biodynamiske eller økologiske. Udgiften hertil er 130 kr. pr. måned pr. barn. Madordningen hviler i sig selv og vedrører ikke skolens økonomi.