Hvad er kendetegnende for Steinerpædagogikken?
Steinerskolerne er for alle og bygger på et livssyn om "det hele menneske". Det betyder, at undervisning og indlæring er tilrettelagt nøje efter barnets alder og udviklingstrin. Det betyder også, at undervisnings- og indlæringsmetoder adskiller sig fra traditionel undervisning, som de fleste kender fra folkeskolen. For eksempel lægges der i Steinerskolerne – foruden de klassiske fag som dansk og matematik – stor vægt på kreative og kunstneriske fag som musik, billedkunst, idræt og håndværksfag.
Engelsk- og tyskundervisningen begynder i 1. klasse. Undervisningen tager også eleverne på en rejse gennem menneskets kulturelle udvikling. Når undervisningen stimulerer det hele menneske, er det almentopfattende på Steinerskolerne, at vi får sunde mennesker.
Pædagogikken bygger på en tredeling mellem menneskets fysiske, psykiske og åndelige udvikling. Denne tredeling ses i strukturen af fagene, men også i selve undervisningen. Erfaring og undersøgelser viser nemlig, at vi bruger forskellige evner på forskellige stadier i vores liv, og denne grundtanke er baggrunden for pensummets opbygning på Steinerskolerne.





