Eksamensfri skole
Steinerskolen er eksamensfri, fordi vi foretrækker en løbende evaluering, som tager udgangspunkt i børnenes præstationer i undervisningen og ved diverse fremlæggelser og opvisninger.
Vi ønsker at undgå de kunstige situationer ved eksamener og mener ikke, at børnenes motivation skal være drevet af at kunne præstere ved eksamen. På Steinerskolen skal nysgerrighed og lyst til at lære være motiverende faktorer. Det ser vi som én af vores allervigtigste styrker. Her skal være et varmt miljø præget af nærvær og respekt og et klima af åbenhed og lyst til at præstere noget særligt.





