Meet the Bestyrelse

PDFUdskrivEmail

Hvad har en iværksætter, en arkitekt, en skrædder, en oversætter, en tekniker, en dokumentarfilms instruktør og en it-konsulent til fælles? De sidder alle sammen i bestyrelsen på vores skole! Jah, det havde I jo nok gættet, mediet taget i betragtning, men hvem er det der er på Det kongelige teater? Hvem laver mon hvad?
Phie Ambo                 Arkitekt
Ulrik Bing                   Dokumentarfilmsinstruktør
Kristina Buch             It-konsultent
Ejnar Hansen            Iværksætter
Allan Kristensen        Oversætter
Karen MacLean         Skrædder
Peter Wolfsberg       Tekniker
Hvem slår sine folder i en international virksomhed, som senior global service specialist? Hvem er de tre ”selvstændige” og hvem har selv gået i steinerskole? Svar nederst i organet!
Nu siger job beskrivelsen i sig selv ikke så meget, og derfor har jeg spurgt mine kolleger, hvad deres første møde med steinerverdenen var, og hvad der gjorde at de valgte en steinerskole til deres børn, specifikt endda vores.
Hvis man nu koger svarene lidt sammen så er vi tre der lidt er ”steiner ved et tilfælde”. For Allan, Kristina, og Phie var det så diverse elementer som geografi, anbefaling fra en veninde, eller en børnehave/skole med drillerier, der gjorde at det blev steiner. Vi andre har valgt steiner mere målrettet, hvor Peter har den største kendskab til antroposofien og valgte en steinerskole til sine børn for mange år siden, mens Ejnar og jeg mødte antroposofi og steinerskoler som voksne, og Ulrik selv havde gået i steinerskole og derfor valgte det samme til sine børn.
Hvad angår valget af denne skole over de andre, er det interessant at to svar knytter sig direkte til en af skolens lærere, mens der er to andre der pointerer at skolen, med Ejnars ord, er en ”steinerskole der forholder sig til nutiden”. Det vidner dels om vigtigheden af de personer vi møder i steinerverdenen – og ja, det gælder vel overalt i livet – men også om noget der måske er et særpræg ved vores skole.
Hvad synes I? Hvad var Jeres første møde med steinerverdenen, hvorfor valgte I steinerskole (og ikke kommuneskole eller freinetskole, fx), og hvorfor valgte I netop københavnerskolen? Skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. ; det kunne være spændende at høre jeres motivationer!

P.s. Phie Ambo er dokumentarfilmsinstruktør, og stifter og medejer af Danish Documentary; Ulrik Bing er iværksætter (Lej et lig, Kontikibar, Færgen Ellen og Halvandet bl.a.); Kristina Buch er skrædder og syer kostumer på Det kongelige teater; Ejnar Hansen er IT-konsulent; Allan Kristensen er tekniker, senior global service specialist; Karen MacLean er oversætter; og Peter Wolfsberg er arkitekt.